
Bageopskrift: Glutenfrie banan-chokolade muffins
Antal: 20-22 muffins | Arbejdstid: 30 minutter | Tid i alt: 55 minutter |
Her får du endnu en glutenfri bageopskrift, denne gang med et twist af eksotisk kokosfibermel. Dette mel bidrager med en interessant tekstur og er både sundt og velsmagende. Opskriften indeholder desuden en god portion bananer, som giver naturlig sødme og en dejlig smag, hvilket minimerer behovet for tilsat sukker. Og selvfølgelig – masser af chokolade for en lækker smagsoplevelse! Sammen skaber disse ingredienser en spændende glutenfri version af banan- og chokolademuffins. Ønsker du at bruge almindeligt mel? Du kan nemt erstatte kokosfibermelen 1:1 med for eksempel havremel, sorghum eller hvedemel.

Ingredienser
- 100 g. smør
- 4 stk æg
- 150 g. sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 6 stk. banan (små)
- 2 tsk. bagepulver
- 90 g. fuldkornsrismel
- 90 g. kokosfibermel
- 100 g. mørk chokolade
Udstyr
- Margretheskål
- Skål til at smelte smør
- Håndmisker med piskeris
- køkkenvægt
- Muffinforme
- Muffinpapirer
Fremgangsmåde
- Smelt smør i en skål, fx i mikroovnen. Stil til side.
- Pisk med håndmikseren dine æg, sukker og vaniljesukker sammen til det er let og luftigt.
- Pil banan og knæk den i grove stykker ned i æggemassen. Tilsæt bagepulver og meltyper.
- Med håndmikseren på laveste tempo røres hele massen sammen. Det kan sagtens lade sig gøre. Kokosfibermelen kan godt give dejen et grynet udtryk, men det skal du ikke være bekymret for.
- Tilsæt den smeltede smør og rør sammen igen.
- Hak chokoladen. Tilsæt halvdelen til dejen og rør rundt med en ske.
- Varm ovnen op på 180 grader varmluft.
- Fyld papirforme i muffinsforme (se billede).
- Fyld dejen i formene. Her skal man bare tage det roligt, hastværk er lastværk.
- Pynt til slut med det resterende chokolade.
- Bag muffins i ovnen i cirka 25 minutter, men tjek til dem efter 20 minutter. De skal være brune og gyldne (se billede). Giver du dem for lidt, så vil de være for fugtige i midten.
- Lad dem køle godt af i formen før du forsøger at pille dem. Sæt muffins på en rist for at køle yderligere ned.
Et voila, så er der smukke og anderledes muffins til hele familien!









Tips:
- Muffins som disse opbevares umiddelbart bedst på køl. Giv dem eventuelt et øjeblik i mikroovnen, hvis du synes det er lækkert med lune muffins.
- Som nævnt kan kokosfibermel (og rismel) erstattes med andre meltyper såsom havre, sorghum, boghvede. Jeg er fan af at blande meltyperne for at undgå, at de bliver for ”tunge” i den ene eller anden smagsretning.
How useful was this post?
Click on a star to rate it!
Average rating 0 / 5. Vote count: 0
No votes so far! Be the first to rate this post.
Du vil muligvis også synes om

Bageopskrift: Fabelagtige glutenfri burgerboller
maj 19, 2025
Anmeldelse: Tornado WC-rens
maj 17, 2025